| |
hos
drengene
september
2007
Vores
gamle nabo på 86 skal flytte til en ældrebolig i den
nærliggende landsby, hvor man hverken kan holde heste eller katte.
Så han må nok se
i øjnene, at karrieren som aktiv hestehandler og katteejet er ved at være slut.
Han har været
hjemmefra en god del af det sidste år på grund af diverse skavanker -
den alvorligste var da han blev løbet over ende og fik knust sin skulder
af en hest sidste efterår. |
|
Han har
altid haft staldkatte, til kælekatte og til at fange mus. Desværre
ligger hans gård således i forhold til vejen, at udskiftningen af katte
har ligget væsentligt over gennemsnittet.
Hans gamle missemo'er
var ikke tilfreds med at måtte nøjes med mig som madmor i vinter, så
hun er flyttet. Ikke langt væk, for hun kommer jævnligt på besøg.
Missemo'er er den
dejligste, tamme kælekat, man kan tænke sig - men hendes killinger
bliver omhyggeligt gemt, og de er alle meget sky. |
|
Sandsynligvis
er hun sat af fra en bil, for hun er ikke en vildkat.
Men hun blev
savnet, da hun flyttede.
I sommer blev der
igen sat katte af. En dag lå der 3 meget små, tamme, våde og forkomne
killinger i hækken.
De blev straks
indlogeret i stalden, og passet og plejet efter alle kunstens regler. Det
var dejligt at der igen var katte ved ejendommen. Det giver liv!
|
|
2 af de
tre er ikke mere, til gengæld kom der en killing fra et andet kuld til.
I forbindelse med
naboens flytning skulle killingerne også flyttes - men jeg skulle nok
passe dem indtil de fandt nye steder at bo.
Det gik jo slet
ikke....
De to er så
knyttede til hinanden, bl.a. nok fordi de begge er taget alt for tidligt
fra deres mor, at jeg slet ikke kunne bære tanken om at skille dem
ad. |
|
Og da
så tilmed datteren herhjemme var helt vild med den grå, og manden med
den røde .... måtte mor her jo tage en beslutning.
Så nu har vi tre
katte. Igen.
Og liv og glade
dage i hele huset...
De bor mest i
badeværelset, fordi vi der kan lukke af, så de kan være i fred for
hunden, der er meget begejstret for sit nye, selvgående legetøj.
Artigmis er til
gengæld mere end normalt fornærmet. |
|
Så alt
er helt, som det skal være.
Her ligger de
sammen og hygger.
Den røde
(blegrøde) patter på den grå, så den ofte er helt gennemblødt på
maven. Et tegn på at den er taget for tidligt fra moderen, før den blev
afvænnet. |
|
Her er
resterne af det, der engang var vores fine, udstoppede muldvarp.
Den bliver aldrig
fin mere, efter at være blevet indfanget og kylet på gulvet af to modige
killinger.
Det endelige
dødsstød klarede hunden, den skulle ikke engang overtales...
Kun til at aflevere sit spændende bytte. Det holdt hårdt! |
|
|
|
|
|
|
|
|